Kontaktoplysninger

Kringlum 5, Ballum
6261 Bredebro
tlf.: 51904312
CVR: 28651260

Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Lidt om masseovne

Modstrømsprincippet
Masseovnen, eller den finske masseovn som den også kaldes, er en unik ovntype. Den er bygget op omkring et flere hundrede år gammelt svensk kakkelovnsprincip, modstrømsprincippet, som handler om at røgen tvinges ned af i røgkanaler, og derved afgiver mest mulig varme til ovnens sider.

Forbrændingen i masseovne sker ved meget høje temperaturer (800-1000 grader), og derved udnyttes brændet optimalt.Ild

Én fyring i døgnet
Varmeenergien fra den voldsomme forbrænding oplagres i ovnens stenmasse og afgives langsomt til omgivelserne.
Generelt kan man nøjes med én fyring i døgnet, hvor omkring 20 kg træ brændes på 1½-2 timer. Det efterfølgende døgn vil varmen vandre fra kernen ud til ovnens overflade og sprede sig jævnt i huset, og kan undervejs udnyttes til madlavning i den indbyggede bageovn. Med en central placering i huset kan en masseovn alene opvarme en bolig på 150 m2.

Hvilken type ovn?
Masseovne kan tilpasses efter de enkeltes behov, æstetiske ønsker og det enkelte hus. Udover at opvarme huset, kan der i ovnen indbygges en varmeveksler, som gør det muligt at opvarme brugsvand og vand til gulvvarme, og den kan bygges med varmebænk eller varmevæg hvis dette ønskes.

Masseovne spænder fra små fine flexovne til store imponerende masseovne. De skal helst placeres midt i huset, så varmen fordeles jævnt, men de kan placeres mellem to rum, eksempelvis med bageovnen i køkkenet og indfyringsovnen i stuen, og de kan tilpasses og bygges ind i det eksisterende byggeri. I kan søge inspiration her på hjemmesiden, ved at se lidt på de ovne som jeg har bygget før.

Materiale
Ovnbyggeri er et gammelt håndværk, og man har holdt fast i de fleste af de materialer der er blevet brugt de sidste hundrede af år. Derfor består også mine ovne af materialerne ler, sand, chamotte ildfaste sten.

Dimensioner
En masseovn vejer op til 4 tons, men fladen er så stor at trykket pr cm ikke er mere end en muret skillevæg, hvilket betyder at et godt betongulv kan bære den. Ellers kan man blive nødsaget til at støbe fundament dér hvor ovnen skal placeres.
En stor ovn måler 120 x 100 cm og er ca. 210 cm høj, men jeg har også bygget ovne der blot fungerer som komfurer og rumopvarmere, hvilke naturligvis fylder mindre.

Billeder masseovne

Ovne jeg har bygget

Kontaktfb

Facebook2

Kringlum 5 - Ballum - 6261 - Bredebro - tlf.: 51904312 - CVR: 28651260 - Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Forandring Fryder er medlem af Jysk Ovnsætterlaug:  www.finskemasseovne.dk