Kærestesorg kan føles som at få revet fundamentet væk under sig. Alt det, man har bygget sit liv omkring, forsvinder pludseligt: rutinerne, fremtidsdrømmene, de små daglige tegn på nærhed. Det kan gøre verden uigenkendelig fra den ene dag til den anden. For nogle bliver sorgen overvældende og altopslugende — for andre viser den sig som tomhed, hvor alting føles ligegyldigt. Uanset formen kan kærestesorg få en til at miste sig selv midt i savnet efter en anden.
Som psykologer ser vi, hvor stærkt kærestesorg påvirker både krop og sind. Søvnen forsvinder, appetitten svigter, og tankerne kredser konstant om, hvad der gik galt, og hvad man kunne have gjort anderledes. Mange mister troen på, at de nogensinde kan blive glade igen. Men selvom det kan føles håbløst, er kærestesorg en naturlig reaktion på at have mistet noget betydningsfuldt — og den kan hele, selvom det tager tid.
Hos en psykolog
handler arbejdet med kærestesorg ikke om at glemme den, man har mistet, men om at finde tilbage til sig selv. Vi arbejder ofte med at skabe struktur i hverdagen, give plads til sorgen og gradvist genopdage glæden ved små ting. Det kan være at genoptage gamle interesser, finde støtte hos venner og familie eller blot få lov til at dele smerten uden at skulle forklare eller forsvare den. For mange er det en lettelse at opdage, at de ikke er svage — de sørger, fordi de har elsket.
På siden om kærestesorg kan man læse mere om, hvordan man kan komme gennem denne proces. Kærestesorg følger sjældent en lige linje; den kommer i bølger, og nogle dage gør mere ondt end andre. Men langsomt bliver bølgerne mindre, og der opstår små lommer af lys og lethed. Man begynder at mærke, at livet godt kan føles godt igen — også uden den person, man troede, man ikke kunne leve uden.
Kærestesorg kan få det til at føles, som om alt er forbi. Men den kan også blive begyndelsen på noget nyt. Når sorgen får lov til at hele, vokser styrken frem — ikke i form af hårdhed, men som en stille viden om, at man kan bære sit hjerte videre og stadig være hel.